Det eneste vegetative reproduktionsorgan hos freesiaer er knolden. Dens form afhænger af sortens alder og egenskaber. Stage-yngre rodskud, f.eks. fra børn, er længere end ældre rodskud. Diploide sorter har normalt fladere og rundere knolde end polyploide sorter. Blandt de polyploide sorter er det kun Princess Marijke og Pimpernel, der har runde knolde med 1-3 vegetative knopper. De fleste af de andre sorter har aflange, koniske knolde med kun en enkelt knop på toppen. Dormante knopper begynder at vokse, når den centrale knoppe fjernes, eller når dens vækst undertrykkes med kemiske eller fysiske midler.
K. Kukulčanka har testet 27 forskellige fysiske og kemiske behandlinger og fundet ud af, at kun nogle få af dem kan undertrykke den apikale vækst. Væksthæmmerne entilenchlorhydrid og melensyrehydrat havde denne virkning. Når den apikale vækst blev hæmmet af disse midler, begyndte sideknudeknopper at vokse. Dette resulterede i flere kormedier.
Omkring 42 % af knoldenes vægt er vand. Kulhydrater udgør den største del af tørstoffet. 5-7 % af det absolutte tørstof består af makronæringsstoffer: kvælstof, fosfor og kalium.
Netværk
Freesiaer, der dyrkes udendørs, er ret hårdføre, hvis de dyrkes i ugødet jord. I drivhuse vil de meget hurtigt blive skævt og deformere sig, så det er nødvendigt at spænde nettene. Freesier, der vokser om efteråret, har normalt brug for 3 rækker net, mens freesier, der vokser om vinteren, kun har brug for 2. Nogle meget høje sorter, f.eks. Margaret, kan have brug for op til fire rækker net.
Det første net skal sættes i en højde af 10 cm og det andet 15 cm over det første. Maskestørrelsen er 10 × 10 cm. Det er meget vigtigt, at nettene er godt spændt, at de ikke er lavet af groft materiale og ikke blokerer for lyset. Nettene kan anbringes på samme måde som for nelliker.
Sprøjtning med kemikalier
I drivhuse angribes freesiaer meget hårdt af bladlus. Disse skadedyr skader og deformerer ikke kun planterne, men overfører også virus. Planterne sprøjtes derfor mod sygdomme og skadedyr i løbet af vækstsæsonen. Hvis de er sunde, bør sprøjtningen påbegyndes 2 måneder efter plantningen og endnu tidligere, hvis der er tegn på sygdom. Sprøjt hver 10-15 dag med et af de systemiske svampemidler (0,1% benlat, 0,1% fundasol, 0,1% topsin, 0,1% BMK) blandet med et insekticid (0,15% rogor eller 0,2% antio eller 0,2% fozalone). Når der sprøjtes, skal temperaturen i drivhuset være over 20 °C, da svampemidlerne ikke virker godt, når det er koldt. Alle pesticider er skadelige for freesiaernes blomster, så sprøjt ikke på planterne, mens de blomstrer.
Særlige kendetegn ved dyrkning
Freesiafrø er mellemstore. Deres størrelse afhænger af blomsternes farve. Der er 85-90 gulblomstrede, 95-110 rødblomstrede, 105-110 hvidblomstrede og 120-124 blåblomstrede freesiafrø pr. gram. Så 2 til 3 gram gulblomstrede freesiafrø pr. kvadratmeter eller 1,5 til 2,5 gram frø af andre farver.
Diploide sorter spirer hurtigt, mens tetraploide sorter skal stimuleres ved at gnide frøene mellem sandpapir eller lægge dem i blød i vand ved 20 °C i et døgn eller blot ved at banke let på dem. Frøene spirer ofte i fugtig vermiculit eller tørv og dækkes med sort polyethylenfolie. Opbevares ved en temperatur på 20-22 °C. Spiring tager 5-10 dage. Når der er kommet små spirer frem, sås frøene. Hvis de ikke spirer samtidig, skal du så flere gange.
Antallet af frø, der spirer, er stærkt afhængig af temperaturen. Den optimale spiringstemperatur siges at være 20 grader (ca. 95 % spiring). Ved 30 °C spirer ca. 20 %, mens kun ca. 30 % spirer ved 12 °C.
Gulblomstrede freesiaer spirer dobbelt så hurtigt som rødblomstrede eller blåblomstrede freesiaer. Frøene spirer hurtigst, når de sås, når de lige er modne, men de kan stadig spire i 2-3 år. Frø med en spiringsenergi på under 80 % betragtes som uegnede.
De kan simpelthen sås på et permanent sted eller omplantes, når roden ikke er længere end 0,5 cm. Så ca. 2,5 g frø pr. kvadratmeter jord. Ca. 200 planter springer ud. Kan sås i tørvepudding- eller polyethylenpotter (4 frø pr. potte) eller i standard kasser med højere sider. Tørvemos og polyethylenbægre placeres derefter i beholdere fyldt med jord. I England sås 18-19 frø i potter med en diameter på 22 cm, hvorefter der sås 12-14 planter. Så 0,5-1 cm dybt og dæk med et 2 cm tykt lag tørv. Efter spiring holdes temperaturen på 13-15 °C.
I Danmark har man forsket i, hvor tæt man bedst kan dyrke frøfreesiaer. Det blev konstateret, at dette var afhængigt af vækstperioden. Ved såning af frø er det bedst at dyrke 250 planter pr. kvadratmeter i februar og 130 i juni. I førstnævnte tilfælde er planterne placeret hver 4. cm i rækken, i sidstnævnte tilfælde hver 7-8. cm med en afstand på 10 cm. Senere såning i varmt vejr giver dobbelt så mange blade, som når der sås i koldere vejr.
